24 februar 2014

Deller af sorte bønner

Den anden dag fik vi sorte deller til aftensmad - og nej det var ikke fordi de var brændt på, men de var lavet af sorte bønner. De smagte super godt og også dagen efter på madpakken, så derfor skal i have opskriften.

Opskrift til en god stor portion - (vi var to pers. og der var lidt til fryseren og madpakken også):
  • 400 g kogte sorte bønner (eller andre bønner)
  • 1 fed hvidløg
  • 1 løg i små tern
  • 1 æg
  • Kikærtemel efter behov
  • Salt og peber
  • Olivenolie
Blend bønnerne og tilsæt derefter resten af ingredienserne, og mel indtil farsen har en passende konsistens. Derefter formes farsen til små deller og steges i olivenolie

Jeg serverede grøntsagspostej og bønnefritter til dellerne.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar