22 februar 2015

Bananis med chokolade

Jeg har taget lidt forskud på foråret og sommeren med de her is - men man kan da godt spise is året rundt, kan man ikke ;-) Isene er sundere end de fleste is, og de smager skønt.

Opskrift:

Jeg har taget nogle godt modne bananer, delt dem på midten, taget skrællen af, og stukket en pind i bunden af dem. Derefter kommer de i fryseren i et par timer. Lidt chokolade - gerne 85% - smeltes over vandbad og de frosne bananer overtrækkes. Chokoladen stivner nu med det samme og isene er klar til enten at spises eller kommes tilbage i fryseren.

21 februar 2015

Lækker cremet chokolade morgenmad

Jeg har altid massevis af bananer i fryseren. Jeg køber dem når de bliver sat ned fordi de er godt modne(men det er her de smager bedst), så skærer jeg dem i skiver og fryser dem ned. I dag brugte jeg nogen til min morgenmad - mums hvor var det godt! Jeg tilsatte hampefrø- og protein for at give den ekstra mæthed :-)

Ingredienser til 1 pers.:

1 frossen banan
2 håndfulde frossen spinat
3 tsk. usødet kakao
1 spsk. hampefrø
1 spsk. hampeprotein
1,5 tsk. hørfrøolie
Lidt vand/mælk/mandelmælk så det kan køre rundt i blenderen

Det hele kommes i minihakkeren og blendes til du har en jævn masse. Toppes med lige hvad du har lyst til - i dag brugte jeg lidt frysetørrede hindbær og havtron og tørrede morbær.


Lækker, cremet chokolade morgenmad :-)