13 november 2013

Koldhævede gulerods/rødbede boller

Jeg har altid boller i min fryser, så jeg har brød til f.eks. madpakker og morgenmad. Disse koldhævde boller med gulerod og rødbede smager virkelig godt og så er de både nemme, sunde og hurtige at lave. Hvis man ikke lige har gulerod eller rødbede i køleskabet kan man også bruge mange andre slags grøntsager eller frugt f.eks. selleri, squash, pastinak eller æble.

Ingredienser:
  • 10 g gær
  • 5 dl væske (vand, en rest juice, mælk, en rest te, skyr/yoghurt)
  • 2 tsk. groft salt
  • 1 tsk. honning
  • 250 g groft revet gulerod/rødbede
  • 70 g chiafrø
  • 300 g grahamsspeltmel
  • ca. 200 g hvedemel
  • 1 æg
  • birkes
Opløs gæret i væsken (som skal være koldt). Tilsæt de andre ingredienser. Dejen skal være som en MEGET tyk grød. Sæt dejen på køl til dagen efter.
Dagen efter sætter du bollerne på en plade med to skeer. Lad dem efterhæve imens ovnen varmer op. Pensel med æg og drys med f.eks. birkes. De skal bages ved 225 grader i ca. 15 min.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar