02 april 2013

En lækker dessert...

Den anden dag lavede jeg nogle super lækre pandekager. Ja - I har nok efterhånden fundet ud af at pandekager i alle afskygninger er et stort hit hjemme hos mig ;-) Disse pandekager kan både spises til morgenmad, og de kan også bruges som dessert.

Jeg tog 3 æg og blendede dem sammen med 2 små bananer. Derefter tilsatte jeg lidt kokosfibre - ca 2 spsk. Kokosfibre er ikke det samme som kokosmel - kokosfibre ser ud som mel, men indeholder 60% fibre og kan erstatte mel i visse opskrifter hvis man gerne vil spare på kulhydraterne. Desuden indeholder det 20 g protein pr. 100 g og kun 4 g kulhydrat pr. 100 g.
I dejen puttede jeg også et lille nip salt og lidt vamiljepulver. Jeg stegte dem i lidt rapsolie på panden.

Pandekagerne blev toppet med skyr og frosne blåbær som jeg havde varmet op i en skål i mikroovnen.

1 kommentar:

  1. De ser godt nok lækre ud, dem vil jeg gerne smage:-)

    SvarSlet