24 april 2014

Boghvedepandekager

Jeg har lige lavet en portion boghvede pandekager, så er der noget lækkert at se frem til i morgen tidlig (og en smagsprøve er det også blevet til i dag ;-)) . De er blevet rigtig lækre og svampede - og de smager skønt af kardemomme. Når der er pandekager i vente så går det nemmere med at komme op når vækkeuret ringer meeeeget tidligt...

Opskrift til ca. 10 stk.:
  • 2 æg
  • 2 modne bananer
  • 1,5 dl boghvedemel
  • 1 håndfuld mandler
  • 0,5 tsk. kardemomme
  • 0,5 tsk. kanel
  • 0,5 tsk. vaniljepulver
  • en håndfuld chiafrø
  • olie til stegning
Det hele blendes i minihakkeren - undtagen chiafrøene, de vendes først i dejen når den er blendet. Steges i små klatter på panden i olie ved svag varme. De kan serveres med f.eks. bananskiver og morbær - det skal jeg have på i morgen tidlig :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar