13 juni 2013

Den lækreste fødselsdagslagkage!

I går havde jeg fødselsdag og det skulle fejres med en lækker kage - og endda uden tilsat sukker. Prøv den - den er virkelig god og sprængfyldt af smag og mættende for alle sanser.

Opskrifter på lagkagebunde - daddelchokolade og cashewnøddecreme

2 lagkagebunde:

100 g smør
100 g dadler
2 dl vand
150 g sigtet speltmel
1 tsk. vaniljepulver
1 tsk.bagepulver

Tænd ovnen på 200 grader. Smørret smeltes i en gryde og dadlerne og vand tilsættes og koger med lidt. Derefter blendes massen med en stavblender og kommes i en skål så den kan køle lidt af. Så tilsættes mel, vaniljepulver og bagepulver og det hele røres rundt. Massen kommes i to forme beklædt med bagepapir og bages i ca. 20 min. Lad dem køle af.
 
Drømmechokolade:
 
70 g usaltede chasewnødder
100 g dadler
80 g kokosolie
15 g kakaopulver - usødet
30 g kokosmel
 
Fjern sten fra dadlerne. Put alle ingredienserne undtagen kokosmel i en foodprocessor og bland det sammen. Derefter tilsættes kokosmel som røres i med hånden. Hæld massen i en aflang form og put det i køleskabet så det kan stivne.
 
Cashewnøddecreme:
 
235 g cashewnødder
175 g kokosmælk
80 g dadler
1/2 tsk. vaniljepulver
 
Bland alle ingredienserne sammen i en foodprocessor og kør til du har en blød og jævn masse.
 
 
Når det hele er lavet skal kagen samles:
 
På begge bunde smøres et lag cashewnøddecreme. Pynt den ene bund med frugt og/eller marmelade og drys halvdelen af drømmechokladen ovenpå. Læg den anden bund oven på (med cremesiden op ad) og pynt med resten af drømmechokoladen og frugten.
 
Stil kagen i køleskabet i et par timer før servering.

 
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar