28 oktober 2014

Øko cookies med lakrids og chokolade

Disse cookies smager bare skønt og er nemme at lave. Perfekt til en kop te :-)

Opskrift til ca. 20 stk.:
  • 50 g øko smør eller olivenolie
  • 1 banan
  • 75 g kokossukker (eller det kan helt udelades - eller erstattes af en banan mere)
  • 1 æg
  • 175 g fuldkornsrismel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. kanel
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • 2 tsk. lakridspulver
  • 1/2 tsk. salt
  • 25 g hakkede nødder
  • 50 g dadler skåret i små tern
  • 50 g mørk chokolade - min. 70%
Pisk smør eller olie med banan og evt. kokossukker. Pisk ægget i og tilsæt herefter mel, bagepulver og krydderier. Til sidst kommes nødder, dadler og chokolade i. Sæt dejen i små klatter på bageplade med bagepapir, tryk dem let flade og bag dem ved 200 grader i ca. 15 min. - men hold øje med dem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar