29 oktober 2013

Energibar med lakrids

Jeg har længe haft en bøtte med rålakridspulver fra Urtekram til at stå i mit skab og da jeg manglede energibarrer så tænkte jeg, at dette kunne kombineres.

Opskriften er til ca. 20 barrer:

  • 80 g abrikoser
  • 100 g dadler
  • en håndfuld mandler
  • 1 spsk. rålakridspulver
  • 10 g agavesirup
  • 100 g peanutbutter
  • 120 g fiberhavregryn (almindelige kan også sagtens bruges)
  • 30 g quinoa
  • lidt vand - ca. 0,5 dl
Kom abrikoser, dadler, mandler og lakridspulver i en minihakker og kør rundt til det bliver til en samlet masse. Kom resten af ingredienserne i og tilsæt lidt vand indtil massen hænger sammen. Kom det i en lille form med bagepapir og kom det i køleskabet i ca. 2 timer. Derefter skæres massen ud i barrer og de kan evt. pakkes enkeltvis ind i bagepapir. Opbevar dem på køl. Jeg har altid mine energibarer til at stå i fryseren og så tager jeg dem op efterhånden som jeg skal bruge dem.


27 oktober 2013

Mugcake med banan og chokolade

Denne kage er perfekt som dessert - på den sunde måde. Den smager virkelig syndigt og lækkert, og så er den helt uden sukker og mel. Desuden laves den i mikroovnen - hurtigt og nemt! Hvis man undlader chokoladen i den kan man faktisk også spise den til morgenmad.

Ingredienser til 1 pers.:
  • 1 moden banan
  • 1 æg
  • 1/2 dl havregryn
  • Et drys vaniljepulver
  • Lidt grofthakket chokolade 80%
Mos bananen og rør den sammen med de andre ingredienser. Put dejen i en lille skål som kan tåle og komme i mikroovnen og giv den ca. 2 min på højeste effekt. Derefter vendes den ud på en lille tallerken og toppes med f.eks. brombær, frysetørrede hindbær og havtorn.



26 oktober 2013

Pandekager med banan og hytteost

De her pandekager er virkelig lækre og de er perfekte som en dessert eller når skal laves en omgang forkælelses-morgenmad. Jeg har toppet dem med æblesmør som min søde mor har lavet, morbær, havtorn, gojibær og brombær. En rigtig efterårs dessert som gør dig glad og mæt på den sunde måde.

Opskriften er til en god tallerkenfuld små pandekager - ca. 10-12 stk., men det kan variere alt efter hvor store du laver dem. Jeg har lavet dem på slum så mængderne nedenfor er ca. angivelser.

  • 3 små meget modne bananer
  • 100 g hytteost
  • 2 æg
  • en håndfuld havregryn
  • et lille drys vaniljepulver
Put alle ingredienserne i en minihakker og kør indtil du har en jævn masse. Steg pandekagerne i lidt olie på panden. Du skal have lidt tålmodighed og ikke vende dem for hurtigt - for så går de i stykker.


24 oktober 2013

Abrikosbrød med mandler

Disse små abrikosbrød er super gode som et lille mellemmåltid - og hvis man synes de skal være lidt sødere kan de f.eks. nydes med karamel-spread på.

Opskrift til 12 stk.:
  • 100 g bløde abrikoser (sæt dem evt. i blød i vand i en times tid)
  • 100 g mandler (eller andre nødder)
  • 75 g hirseflager
  • 2 æg
  • 2 tsk. kanel
  • 1/2 tsk. salt
Blend abrikoser, mandler og hirseflager. Rør det sammen med resten af ingredienserne. Form dejen til små brød eller put dejen i små silikoneforme. Bag dem ved 180 grader i ca. 12 min.


22 oktober 2013

En forsmag på julen - risalamande lavet på hytteost og yoghurt

Den anden dag fik jeg rigtig meget lyst til risalamande - men det er ikke særlig sundt så jeg måtte finde et alternativ. Og det blev faktisk overraskende godt. Denne risalamande vil jeg snildt kunne spise mange gange hele året rundt og så får jeg en dejlig mæthedsfornemmelse af den. Den skal i hvert fald på min menuplan mange gange her op til jul :)

Opskriften er lavet på slum - men jeg prøver at mængdeangive så godt som jeg kan - til 1 pers.:
  • 2 spsk. hytteost
  • 4 spsk. yoghurt naturel
  • et drys vaniljepulver
  • lidt mandler
  • bær - hvad du nu har i fryseren: blåbær, hindbær, solbær, jordbær, eller måske en kompot?
  • lidt sukrin
Bland yoghurt, hytteost og vaniljepulver i en skål. Bærrene giver du et hurtigt opkog og smager dem til med lidt sukrin. Anret det i en fin lille skål og nyd din dessert med god samvittighed :)


15 oktober 2013

Ovnbagt hokkaido

I går lavede jeg ovnbagt hokkaido til aftensmad og det blev virkelig godt. Det kan bruges som tilbehør til de fleste efterårsretter og det smager rigtig godt - prøv det!

Opskrift:
  • 1/2 hokkaido græskar
  • olivenolie
  • frisk timian
  • salt og peber
  • citronskal
  • feta
Tænd ovnen på 200 grader. Vask hokkaidoen og skær det over på midten. Fjern kernerne. Den ene halvdel skæres i skiver á 1 cm tykkelse. Den anden halvdel kommes i køleskabet og bruges f.eks. til suppe næste dag. Put skiverne i en pose med olivenolie og fordel olien godt rundt. Derefter ligges de på en bageplade med bagepapir. Timian, citronskal, salt og peber drysses over. Hokkaido-skiverne kommes i ovnen og efter 20 min tages de ud og feta smuldres over. Kom dem tilbage i ovnen og giv dem nu 10 min. Derefter er de klar til servering :-)
 

 

08 oktober 2013

Ingefærkoncentrat

Ingefærkoncentrat er rigtig nemt at lave og det kan bl.a. bruges som te, i wokretter eller hvor du ellers vil have ingefærsmag.

Ingredienser:
  • 100 g økologisk ingefær
  • 1/2 liter vand
Skyl ingefæren og skær den i grove stykker. Skallen skal blive på. Blend vand og ingefærstykker i et par minutter til ingefæren er findelt. Kom ingefærkoncentratet igennem en finmasket sigte og hæld det på en skoldet glasflaske.
 
Hvis du vil lave te tager du 3 tsk. ingefærkoncentrat i en kop og hælder kogende vand over. Tilsæt evt. lidt honning hvis din te skal være sød. Citronsaft kan også tilsættes. Nu har du en lækker te.
 
 
 


03 oktober 2013

Gulerodskage til morgenmad - næsten ;-)

I morges fik jeg havregrød til morgenmad som smagte af gulerodskage - altså næsten. Vildt godt smagte den i hvert fald og derfor synes jeg I skal have opskriften.

Opskrift til 1 pers.:

  • 1,5 dl økologiske havregryn
  • 3 dl vand - eller mælk, evt. mandelmælk
  • et nip salt
  • 1 økologisk revet gulerod
  • 1 revet æble
  • 1/2 tsk. stødt ingefær
  • 1/2 tsk. stødt kardemomme
  • 1 tsk. kanel
Kog havregryn, vand og salt i en lille gryde. Når det er blevet til grød tilsættes revet gulerod, revet æble og krydderierne tilsættes. Pynt med f.eks. rosiner, agavesirup, mandler og blommekompot. Vælg dine favoritter :-)