17 maj 2013

Gerda - min surdej

Jeg har lige lavet en ny surdej - Gerda hedder den ;-) Jeg har nemlig læst et sted at man skal navngive sin surdej, så det har jeg gjort. Jeg elsker at bage med surdej, jeg synes det giver sådan en god smag og konsistens til brødet.

Her får I opskriften på hvordan Gerda er kommet til verden:

200 g grahamsmel
1 tsk. honning
1 spsk. surmælksprodukt
2 dl vand
1 tsk. salt

Det hele blandes i en skål og sættes på køkkenbordet til dagen efter.


 

Dag 2-5: Rør hver dag ca. 1/2 dl grahamsmel og 1/2 dl vand i dejen som stadig står på køkkenbordet. Konsistensen skal være som havregrød.
 
Dag 5: I dag skal din surdej gerne dufte let syrligt og være boblende og livlig.
 
Her ses Gerda - meget boblende og klar til brug :-)
 



 

14 maj 2013

Endnu en omgang raw-kugler :-)


I dag lavede jeg de bedste raw kugler - de er super nemme at lave og det er dejligt at have lidt på lager af dem. De kan jo nemt fryses og tages op når man har brug for dem :-)
 
Jeg tog:
-en håndfuld dadler
-en håndfuld mandler
-lidt kanel
-lidt kardemomme
 
-og det hele kørte jeg i foodprocessoren. Derefter trillede jeg dem til kugler og rullede dem i frysetørrede hindbær, frysetørret solbærpulver, kakaopulver og kokosmel.

  


07 maj 2013

Ny inspiration til morgenmaden - og alt muligt andet :-)

I weekenden var jeg på camp i København med kost og ernæringsforbundet. Det var en spændende, inspirerende og meget oplevelsesrig weekend. Og selvfølgelig indgik der en masse spændende mad hele weekenden igennem - andet kan man da ikke til en hel flok nyuddannede "mestre i mad og sundhed" ;-). Jeg blev i hvert fald meget inspireret - København har bare meget at byde på når man går op i mad. Vi fik bl.a. smagt mad fra torvehallerne, den økologiske pølsemand og søndag kom GRØD og serverede morgenmad til os. GRØD havde lavet en:
Rug-havre-kamutgrød med toppingbuffet som bestod af: frisk æble, ristede mandler, hjemmerørt karamelsauce, rabarberkompot, skyr og en 3 korns granola.
 
Det smagte rigtig godt og det var da en glimrende idé til morgenmad herhjemme - grød med tag selv topping :-)
 
 
     Og grøden blev indtaget i solskinsvejr ;-)